EU godkendelsen af RoundupReady 2, GMO soja, trækker ud. Soja kan stige 600%

[Lars Byberg]

I.flg. Jyllandsposten d. 21.11. 2008 viser Officiel østrigsk undersøgelse med mus, at dyrene efter fire generationer får betydeligt svækkede afkom, når de fodres med GMO majs fra Monsanto. Forskerne konkluderer, at ”Génsplejset mad ødelægger forplantningsevnen”.

http://jp.dk/arkiv/?id=1520125&eceExpr=gmo"%20/>&eceArchive=o

Samtidig beskriver Mariann Fischer Boel på Den Danske Europabevægelse's hjemmeside i publikationen "GMO og EU's fremtidige Fødevareproduktion"

At godkendelse processen for GMO afgrøder i foder er politisk svær at håndtere og trækkes i langdrag. Med det til følge at GMO afgrøder ikke godkendes i samme tempo i EU som i andre verdensdele. Dette kan allerede fra år 2009 betyde import stop for soja fra USA, hvor næste generation af RoundupReady 2 sojabønner vil blive dyrket. Dyrkes disse ligeledes i Sydamerika, vurderes det i publikationen, at sojaprisen kan stige med helt optil 600 % for europæiske landmænd pga den manglende EU godkendelse og det heraf følgende import forbud!

http://www.eubev.dk/publications

Hvordan undgår vi at få denne konkurrence forvridning og hvor står Dansk Landbrug i GMO debatten?


Er det ud over stepperne med GMO mærkning af flæskestegen og den engelske bøf, med øget pres på politikkerne for at indføre samme regler for GMO som "over there"
Eller er det den politisk korrekte attitude med Forsigtighedsprincip og trækken i langdrag
Eller den totale afholdenhed, grundet frygten for voldsomme forbruger reaktioner, hvis der indføres GMO foder og GMO afgrøder på de danske marker?

[Nicolaj Nørregaard]

Jyllands-Posten bragte lørdag den 22. november en tankevækkende artikel under overskriften ”Forbrugerne kobler hjernen til”. I artiklen interviewes fremtidsforskeren Eva Steensig. Hun forudsiger bl.a. at danskerne vil ændre adfærd. Et krav om videnskabelighed vil erstatte følelsesøkonomien. Vi bliver langt mere nøgterne og rationelle. Vi vil se en befolkning efterspørge dokumentation og bevisførelse og sætte spørgsmålstegn ved det meget følelsesmæssigt motiverede forbrug, som har været kendetegnende for den periode, vi har været i.

Mandag i denne uge afholdt LandboNord en konference om GMO. Landbrugskommissær Mariann Fischer Boel talte om udfordringerne i GMO-debatten, som hun kaldte fantastisk følelsesladet. ”Det er ikke et spørgsmål om for eller imod GMO. Den diskussion er forbi for længe, længe siden. Det svarer til at tale om et for eller imod globalisering”, sagde kommissæren.

I Dansk Svineproduktion ønsker vi en nuanceret debat om GMO, og vi vil sætte fokus på nytteværdien.
Siden landbrugets begyndelse har bønder arbejdet målrettet på at forøge udbyttet ved at udvælge de bedste afgrøder og husdyr. Reelt er der derved sket en selektion af gener, længe før DNA-molekylet blev opdaget i 1950´erne. Med GMO er teknikken flyttet til laboratoriet; den er mere effektiv, emnerne kommer i industrialiserede mængder, og det er muligt at overskride arts-barrierer.

I forhold til traditionel planteforædlingsteknik har forædling ved hjælp af genteknologi mange fordele. Pesticidforbruget sænkes, udbyttet af afgrøderne vokser, proteinsammensætningen i bestemte planter kan forbedres og næringsstofudnyttelsen kan bliver bedre, således at udledningen af kvælstof og fosfor til åer, vandløb og havet bliver mindre. Biomasse fra kulturplanter har et stort potentiale og planternes ernæringsmæssige egenskaber og fødevarefunktionalitet kan forbedres med GMO.

I en verden under klimaforandring bliver der endnu større behov for genmodificerede afgrøder. Klimaforan-dringerne øger niveauet for skadedyr i mange egne af verden. I de områder, der er ramt af tørke, bliver der brug for tørketolerante afgrøder, der bedre kan optage vand. Efterspørgslen på fødevarer stiger ligesom behovet for bioenergi. På alle disse områder er GMO en del af løsningen.

Regeringen har lanceret en ambitiøs plan for grøn vækst. Danmark skal være et foregangsland på miljø-området og der skal skabes yderligere vækst. I Dansk Svineproduktion er vi overbevidste om, at vi får brug for GMO til at nå målene i strategien. Et af vores vigtigste indspil til Grøn Vækst strategien bliver, at vi i Danmark og EU skal have regler og godkendelsesprocedurer, der sikrer os lige vilkår på globalt plan. Procedurer, der sikrer, at verdenshandlen fungerer.

I dag forskes der i GMO med lynets hast i USA, Argentina og Brasilien. Imens har EU indtaget en forsigtig-hedsposition. Vi forholder os afventende og lader amerikanerne, argentinerne og brasilianerne sætte dagsordenen på dette vigtige område. Er det ansvarligt? Er det tilrådeligt? Det mener vi naturligvis ikke. Det er fuldstædigt afgørende, at vi er med til at prioritere forsknings- og indsatsområderne.

Godkendelsesprocessen for GMO-afgrøder i foder er politisk svær at håndtere. Beslutninger trækkes i langdrag, og konsekvensen er, at GMO-afgrøder ikke godkendes i samme tempo i EU som i andre ver-densdele. Allerede fra 2009 kan det betyde importstop for soja fra USA, da næste generation af Roun-dupReady 2 sojabønner, der ikke er godkendt i EU, næste år dyrkes i USA. Starter dyrkning af disse soja-bønner ligeledes i Sydamerika, kan det resultere i sojaprisstigninger på helt op til 600 % for europæiske landmænd, hvilket vil være en alvorlig konkurrenceforvridning.

Der dyrkes i dag genmodificerede afgrøder på 90 millioner hektar af verdens landbrugsareal. 60 % af area-let er opdyrket med genmodificerede sojabønner, 24 % er opdyrket med majs, mens bomuld og raps dyr-kes på henholdsvis 9,8 % og 5 % af det samlede globale areal.

I Danmark producerer vi grise og vi er det land i verden, hvor grise produceres bedst. Det gælder både, når vi taler mindst mulig miljøbelastning og størst mulig fodereffektivitet. De danske svineproducenter leverer hver dag et superprodukt i form af både avlsgrise og slagtegrise. I udlandet - specielt i Tyskland, skrives der lange artikler om den danske gris’ overlegenhed i sammenligning med udenlandske konkurrenters.

På trods af de flotte resultater danske svineproducenter leverer, så mister de konkurrencekraft på ver-densmarkedet. EU bærer en ikke ubetydelig del af ansvaret for det. Godkendelsesproceduren for genmodificeret majs og soja i EU er meget langsommelig p.g.a. politiske uenigheder. Jeg kan give et helt konkret eksempel.

I høståret 2007 kom EU’s kornmarked under pres, fordi høsten var dårlig. Priserne på foder og brød steg. 40% af den hvede, danske bønder skulle bruge til foder, kunne have været udskiftet med genmodificeret majs fra USA, hvis EU rettidigt havde givet mulighed for at importere. I stedet blev majsen importeret fra Brasilien til en væsentlig højere pris. De danske landmænds pris på foder var i perioden 10-15% højere, end den ville have været med import af genmodificeret majs. Dermed blev produktionsomkostningerne øget med 0,75 – 1,00 kr. pr kg. svinekød. Nu er en krone jo ikke en formue, men det bliver det, når tallene sættes i perspektiv til hele branchens produktion. Dansk svineproduktion tabte mellem 1,3 og 1,8 milliarder kroner alene på den sag.

For kort tid siden var jeg på virksomhedsbesøg i USA. Det er slående, hvordan amerikanerne har taget mulighederne i GMO til sig. Skeptikerne vil sige, at udviklingen er gået hen over hovedet på de amerikanske borgere, men det er at undervurdere amerikanerne. GMO i USA har bl.a. åbnet mulighed for en mere miljøvenlig produktion af fødevarer, og samtidig kan amerikanerne bruge en del af landbrugsjorden til at producere afgrøder til produktion af bioethanol. I USA har et afgørende kriterium for implementeringen af GMO-teknologi været en meget omhyggelig statslig (USDA) godkendelsesprocedure for nye sorter. God-kendelsen af genmodificerede sorter tager typisk 10 år fra første laboratorieforsøg til landmændene kan udnytte mulighederne.

Det er en meget lang proces, og hvis vi i Danmark skal gøre os håb om at komme til at præge udviklingen, skal følelsesbaserede forsigtighedsprincipper afløses af rationel handling.