Se fuld version : Biogas er en af fremtidens energikilder
I gennem mange år er der gjort mange forsøg på at lave biogasanlæg, der skulle give et positivt bidrag til vores energiforsyning. Det har været med skiftende held, at vi har set resultaterne fra de mange anstren-gelser. Nu er der nogle visionære mennesker, der tænker biogas på en ny måde. Tidligere har man kun værdisat 35-40 % at energien i biogassen. Med det projekt, der går under betegnelsen ”Ringkøbing-Skjern modellen”, sætter vi en ny standard for værdifastsættelse af biogassen. Ved at værdisætte både el- og varmeproduktionen får man en væsentlig bedre økonomi i anlæggene. På de traditionelle gårdanlæg får man kun direkte afregning af den producerede el og varmen vil delvist kunne bruges på anlægget. Det nye er bl.a. at varmeværkerne både får afregning for den producerede strøm og varmen som sendes ud til fjernvarmekunderne.
Det viser sig, at med et anlæg fra ca. 500 dyreenheder og opefter er der en rigtig god økonomi i at produce-re biogas. Det betyder at større landbrug kan drive et biogasanlæg selv og de lidt mindre kan gå sammen og drive et decentralt fællesanlæg inden for en radius af 1-2 km. Dette gælder uden at man tager de ikke di-rekte økonomisk målbare fordele med, så som bedre gødningsværdi og bedre miljøforhold. Vores bereg-ninger af driftsbudgetter viser en rigtig god økonomi, der både forrenter anlægget og samtidig giver land-mændene et pænt overskud for deres arbejde med at passe gasproduktionen.
Samtidig understøtter projektet regeringens målsætning om Grøn Vækst. Regeringen har en målsætning om, at i 2020 skal 50 % af al husdyrgødning afgasses. I projektet efter Ringkøbing-Skjern modellen vil 80 % af husdyrgødningen i kommunen blive anvendt til biogas. Projektet vil ydermere på længere sigt erstatte al naturgas på varmeværkerne. Der er et potentiale på 60 mill m3 biogas pr. år og det vil kunne dække varme-værkernes behov. Dette har samtidig stor betydning for vores CO2 regnskab.
Ved at nytænke den kendte teknologi gør vi alle implicerede parter til vindere. Grøn energi fra biogas til en konkurrencedygtig pris er til gavn for forbrugerne, producenterne (landmændene) og miljøet. Derfor arbej-des der på, at de første anlæg skal bygges allerede i 2010, så alle kan se at det kan lade sig gøre.
Per H. Udsen
Projektleder
Ringkøbing-Skjern modellen
Dan-Pig A/S
Gylle bliver til olie
Jeg ved ikke om biogas er fremtiden, jeg ser store omkostninger.
Men måske dette vil være mere realistisk http://epn.dk/brancher/energi/olie/article1992650.ece
Disse celler kan producere EL på f.eks. biogas
http://www.cbsnews.com/video/watch/?id=6228923n&tag=related%3bphotovideo
Energiforbrugeren
13-05-10, 00:11
Sådan en biogasmotor se
http://nhsoft.dk/Coppermine1425/albums/userpics/10001/gtd~8.png
fra www.ecpower.dk
Motoren yder 18 kw el og udnytter biogassen med 35 % til strøm.
Systemet her se Link (http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayimage.php?pid=1315&fullsize=1)
En alm danfoss scroll kompressor virker med en fordamper- og en kodensatorvarmeveksler.
Fordamperen modtager energi via en co2rørføring hvor co2 koger ved en energikilde feks brugsen køleopstilling, spildenergi i stalde, energi fra et rensningsanlæg eller tilsvarende.
Pris: det er så små komponentomkostninger. En kompressor som yder 200 KW eller 10 KW pr bolig uden at lægge hovedet på blokken 1000 - 1500 kr pr husstand.
Alt inkl varmevekslere co2-system, luftkondenstorer i boligen maks 5000 kr pr husstand.
Inkl fortjenste til den lokale kølemontør ved opsætning: 10.000 kr husstand.
En 18 kw toyota gasmotor fra EC power koster 3 – 400.000 inkl opstilling.
Hvis den energi opstillingen modtager fra rensningsanlægget eller tilsvarende 10 Km borte er 15 c’ så yder opstillingen en effektforøgelse bedre end 10.
Dvs at en samlet investering på 200.000 kr til varmepumpe og 400.000 kr til gasmotor i alt 600.000 kr som forsyner 20 husstande med varme plus varmen fra gasmotor til ca 5 husstande. Eller 30.000 kr pr husstand.
Nu skal motoren omsætte 51 Kw biogas for at afsætte denne varme til husene via varmepumperne. Ved en kostpris på 800 kr/mwh for gassen omsætter systemet denne gas og strømmen afsættes til varmepumpe og systemet yder samlet 180 plus 30 Kw fra motoren. Eller 210 Kw varme for en kostpris af 40 kr eller ca 190 kr/mwh eller en normal bolig opvarmet for 3500 kr. hertil skal boligen afskrive 30.000 kr.
Fjernvarme: enormt bekosteligt at udlægge og de gasmotorer som skal producere varmen løbende, enorme investeringer. Her i Hobro hvor boligtætheden er stor koster alene fjernvarmerør 60.000 pr husstand. Hertil produktionsudstyr som skal leverer varmen!!! Det er bare dyrt.
Nu har vi brugt i eksemplet her: den alder dyreste biogasmotor som findes, med den ringeste el-virkning overhovedet, der brugt en varmepumpe som er noget bekostelig og system er i den grad konkurrencedygtig, selv når biogassen afregnes til en meget høj pris.
Hvis man derimod begynder med større og mere effektive motorer som denne Jenbacker se
http://nhsoft.dk/Coppermine1425/albums/userpics/10001/normal_Jenbacher_320.jpg
og Siemens turbokompressor som varmepumpe se
http://nhsoft.dk/Coppermine1425/albums/userpics/turbo2~0.png
som virker som varmepumpe hvor energi hentes i jorden og afsættes via luftkondensator efter princippet her se
http://xqw.dk/Coppermine/displayimage.php?pid=1128&fullsize=1
En gasmotor som yder lidt under 400 KW koster omkring 1.3 mio. En Siemens turbokompressor som yder 32 Mw omkring en optimale varmepumpeopstilling koster 3,2 mio. Hertil skal selvfølge betydelig omkostninger til hus, varmevekslere og meget andet.
Men en sådan opstilling vil omkring de optimale systemer som udnytter energien i den varme røggas som omsættes til effekt til turbokompressoren som herefter optager energi i store jordmasser på landbrugets jorde (15 c’) kunne afsætte 15 Mw i luftkondensatorer hvor altså hovedelen af energien hentes i jorden.
Det er i store træk hvad hele Viborg forbruger ved en middel belastning af fjernvarmenettet i dag.
Det kan altså ikke være meningen at Dansk Landbrugs skal spises af med 400 kr/MWh eller mindre for biogas. Når sådanne systemer er mulige og herunder kølebranchen står på spring for at lave disse og herunder tage risiko osv.
Geotermi i Viborg fremadrettet koster enorme beløb. Det enorme forbrug af overvejende kulproduceret strøm som skal medgår til pumper som skal trække enorme vandmængder op og ned af jorden, det er altså ikke særlig co2 neutralt. Hvor biogas ved de nuværende priser kan levere byen co2fri varme til 5 – 600 kr pr time i produktions i udstyr som koster en brøkdel af de eksotiske løsning man nu vælger i feks Viborg.
Sammensluttede Danske Energiforbrugere må advarer mod alle de energiprojekter som i den grad udhuler statens afgiftsgrundlag. Alle disse projekter omkring geotermi, solfangerprojekter oma Typiskt skal projekterne have nedslag i afgiften på den strøm som forbruges løbende til feks varmepumper for at kunne opnå den nødvendige rentabilitet. Men vigtigst så udhules statens afgiftsgrundlag ved det at de nye teknologiers produktioner afgiftsbelægges ikke. Men! Forbrugerne betaler typisk den samme varmepris efter de nye teknologier overtager produktionen. Ja! ET stort hul i statskassen.
Hertil: Løsningen her er jo hvor biogas forbruges løbende, hvor biogassen ikke integreres med møllestrømmen. Når det sammentænkes omkring de optimale opstillinger så øges værdien af biogas og halm markant.
Sammensluttede Danske Energiforbrugere Arbejder for at landbruget afregnes med 800 kr/mwh for biogas, 300 kr/mwh for halm og at landbruget modtager omkring 2000 kr for de jordradiator som nedpløjes i landbrugets jord pr bolig ved varmepumpedrift.
MVH SDE v/Niels Hansen
